De danske aktier fik en lidt blidere start på en frisk uge, end mange analytikere havde ventet.
Efter en halv times handel var gennemsnittet af de tyve største aktier på fondsbørsen i København meget tæt på et plus - men dog med et fald på -0,01 procent til indeks 338,69.
- Det er meget svært at vide, hvad man skal forvente efterhånden. Den seneste tids store udsving ser ud til at fortsætte et stykke tid endnu, siger seniorstrateg i Nordea, Henrik Drusebjerg.
Åbningen af aktiemarkederne var ventet med spænding mandag morgen, efter en turbulent aktieuge i sidste uge.
Nervøsiteten skyldes en udbredt frygt for en ny gældskrise, vurderer flere økonomer.
- Politikerne taler og taler, men der kommer ikke noget konkret på bordet, siger Henrik Drusebjerg.
Økonomer peger på, at det fortsat er gældskrisen i Europa, der er tegn på afmatning i den økonomiske vækst, og der er spirende tegn på en ny global finanskrise gødet af den europæiske gældskrise.
- Det er afgørende, at der kommer et stærkt og troværdigt svar på, hvordan der kan sættes en prop i hullet på gældskrisen, siger cheføkonom i Sydbank Jacob Graven.
- Som det er i øjeblikket, er der stor nervøsitet for, at det hele brænder sammen, tilføjer han.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde