Danske aktier starter med store fald

Uroen på aktiemarkederne fortsætter med uformindsket styrke.

Det danske aktiemarked ligger mandag morgen med fald på mere end tre procent blandt de toneangivende aktier i C20-indekset.

Dermed følger de danske aktier den negative stemning fra blandt andet Asiens børser natten til mandag.

Det er fortsat blandt andet bekymringen om Grækenlands gæld og euroområdets økonomiske udsigter, der skaber et pres på aktiekurserne.

/ritzau/

De toneangivende danske aktier falder mandag morgen med omkring tre procent, da børsen åbnede for handel.

Offentliggjort Sidst opdateret