Danske Bank åbner igen for investeringer i atomvåben

Efter knap 11 år vil Danske Bank nu igen tillade investeringer i selskaber, der er med til at lave atomvåben.

Det skriver Børsen på baggrund af en opdatering af bankens eksklusionsliste.

Erik Eliasson, som er chef for ansvarlige investeringer i Danske Bank Asset Management, siger til avisen, at beslutningen skyldes de seneste års geopolitiske udvikling.

- De seneste års geopolitiske ændringer, blandt andet den øgede trussel fra Rusland, har medvirket til, at vi har tilpasset vores tilgang til forsvarsindustrien i forhold til det samfund, vi er en del af, siger han til Børsen.

Ændringen betyder, at Danske Bank nu kan investere i selskaber, som laver dele til atomvåben til lande, der har underskrevet traktaten om ikke-spredning af atomvåben.

Ifølge Udenrigsministeriet er det kun Indien, Israel og Pakistan, der ikke har tilsluttet sig traktaten. I 2003 meddelte Nordkorea, at landet trådte ud af traktaten.

Hos Danske Banks konkurrent Nordea er selskaber, der fremstiller eller vedligeholder atomvåben, fortsat udelukket fra investeringslisten.

På sin hjemmeside skriver Nordea, at man "ikke på nogen måde anser sådanne investeringer for at være gunstige for investorerne eller samfundet som helhed".

Foruden atomvåben gælder det også selskaber, som fremstiller biologiske og kemiske våben, klyngebomber og landminer beregnet til at skade mennesker.

Alle disse våben er også fortsat på Danske Banks liste over såkaldte kontroversielle våben.

Danske Bank besluttede i 2013, at man fra 2014 ikke længere ville tjene penge på produktionen af atomvåben.

I et interview med TV 2 i 2013 sagde Thomas H. Kjærgaard, der dengang var ansvarlig for Danske Banks ansvarlige investeringer, at beslutningen skyldtes, at brug af atomvåben ville medføre stor ulykke.

- Grunden til vores beslutning og principændring er klar. Hvis et atomvåben bliver brugt, så vil det medføre utrolig stor ulykke. Samtidig vil det også være en overtrædelse af menneskerettighederne og krigens love, sagde Thomas H. Kjærgaard i 2013.

/ritzau/