Danske Bank henter chef til indsats mod hvidvask
Danske Bank har hentet 41-årige Satnam Lehal fra Morgan Stanley til at styrke bankens indsats mod blandt andet hvidvask. (arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Fra juli får Danske Bank en ny chef for bankens enhed til bekæmpelse af finansiel kriminalitet.
Danske Bank har været på rov i banken Morgan Stanley i London for at finde en chef til sit kontor for bekæmpelse af finansiel kriminalitet, herunder hvidvask gennem banken.
Den 41-årige Satnam Lehal forlader et job som direktør med ansvaret for bekæmpelse af finansiel kriminalitet i Morgan Stanleys afdelinger i Asien, Mellemøsten, Europa og Afrika.
Han slutter sig til den enhed hos Danske Bank, der hedder Financial Crime. Den skal "understøtte bankens indsats i at forhindre hvidvask, terrorfinansiering, svindel, bestikkelse og korruption."
Ansættelsen kommer dagen efter, at det kom frem, at Danske Banks seneste topchef, Thomas Borgen, er blevet sigtet for sin rolle i hvidvasksagen i bankens estiske afdeling.
Ifølge en undersøgelse fra Danske Bank selv er op til 1500 milliarder kroner strømmet gennem bankens estiske afdeling fra udenlandske kunder.
Størstedelen af beløbet vurderes at være mistænkeligt.
Danske Bank bliver i den forbindelse undersøgt af myndigheder i Danmark, Estland, Frankrig og USA. Banken er sigtet i Frankrig og Danmark.
I juli sidste år fik Danske Bank en ny direktør for compliance, der groft sagt skal sørge for, at banken overholder loven. Her hentede Danske Bank Philippe Vollot fra Deutsche Bank.
Netop Philippe Vollot bliver chef for Satnam Lehal, der ikke bliver en del af direktionen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde