Danske Bank kom ud af årets andet kvartal med et lille overskud før skat, men måtte undervejs afskrive 6,5 milliarder kroner i tab på udlån.
Danske Bank må fortsat nedskrive stort på udlån. I andet kvartal måtte banken nedskrive 6,5 milliarder kroner, efter at man i første kvartal måtte sige farvel til otte milliarder kroner på den konto. Samlet gav kvartalet banken et lille overskud før skat på 37 millioner kroner. Efter skat er der tale om et underskud på 828 millioner kroner.
For første halvår som helhed har banken et overskud før skat på 2,4 milliarder kroner, hvor 2008-tallet var på 7,8 milliarder kroner.
- Resultatet er som forventet. De høje indtægter sikrer, at vi har styrke til at modstå betydelige tab, siger Peter Straarup, ordførende direktør i banken.
Nettorenteindtægter for første halvår er godt en milliard kroner bedre end året før, mens handelsindtægterne er skudt kraftigt i vejret til 12,4 milliarder kroner mod 3,5 milliarder kroner for samme periode året før.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned