Danske Bank kan ikke udelukke flere sager i rækken af fejl
- Måske dukker der mere op hen ad vejen, for vi er en stor bank med mange produkter, og vi gennemgår dem nu systematisk, siger Carsten Rasch Egeriis, kreditchef i Danske Bank. (Arkivfoto). Foto: Nikolaj Skydsgaard/Reuters
Nikolaj Skydsgaard/Reuters
Gennemgang af Danske Banks investeringsprodukter har vist fejlinformation af yderligere 900 kunder.
Danske Bank har fået endnu en sag på halsen om kunder, der har købt investeringsprodukter uden at være blevet informeret retvisende om udsigten til afkast.
Men banken kan ikke udelukke, at sagen bliver den sidste i rækken.
- Måske dukker der mere op hen ad vejen, for vi er en stor bank med mange produkter, og vi gennemgår dem nu systematisk, siger Carsten Rasch Egeriis, der er chief risk officer eller kreditchef i banken, til Ritzau Finans.
En gennemgang af bankens investeringsprodukter har vist, at 900 kunder har købt produktet Danske Porteføljepleje, hvor der har været et forventet negativt afkast.
Gennemgangen er blevet iværksat som følge af en anden sag, hvor det viste sig, at kunder af investeringsproduktet Flexinvest Fri havde udsigt til at tabe penge på produktet.
- Vi har hele tiden sagt under Flexinvest Fri-sagen, at vi ville undersøge alle produkter på tværs af banken, siger Carsten Rasch Egeriis til Ritzau Finans.
- Var der tilsvarende sager, var der manglende gennemsigtighed, skulle kunden have haft andre informationer? Og det her er en fortsættelse af det.
Fredag har Danske Bank meddelt, at de kunder, som har mistet penge på Danske Porteføljepleje, vil blive kompenseret.
Det vil i alt løbe op i mellem 80 og 100 millioner kroner, oplyser banken.
Carsten Rasch Egeriis understreger, at de "ting, som vi nu rydder op i" er fundet som led i den interne gennemgang af bankens produkter.
- Det er selvfølgelig uheldigt, at vi finder ting. Men det er en del af den proces, vi er i nu, siger han til Ritzau Finans.
- Vi tror på, at det er den måde, hvorpå vi kan genvinde tilliden. Men det kommer til at tage tid, fordi sådanne ting er store bump på vejen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned