Danske Bank har allerede forberedt det store maskineri, der gør banken klar til at udvide aktiekapitalen, hvis det bliver nødvendigt.
Det sagde bankens bestyrelsesformand Alf Duch-Pedersen fra talerstolen på Danske Banks generalforsamling onsdag, skriver dagbladet Børsen.
- Skulle det vise sig, at økonomien bliver endnu værre - hvad vi ikke tror - ja, så kan jeg svare, at værktøjskassen er klar. Det kommer an på, hvor høj aktiekursen er på det tidspunkt, man skal udløse en aktieudvidelse. Men skulle det blive endnu mørkere end det, vi tror på, så er vi klar, lød det fra Alf Duch-Pedersen.
Meldingen faldt på et direkte spørgsmål fra fondsdirektør Bjarne Graven Larsen fra ATP om, hvorvidt beredskabet er i orden til en egentlig emission, hvis nedturen fortsætter.
Rygterne om en kapitaludvidelse har længe hængt som en mørk sky over Danske Bank-aktien. Børsen har talt med flere kilder i den internationale finanssektor, der alene ser det som et spørgsmål om tid, hvornår Danske Bank melder ud om behovet for en større aktiekapital.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker