Et overskud på 6,5 milliarder kroner før skat er langt fra tilfredsstillende for Danske Bank, der torsdag fremlagde deres regnskab for 2010.
Det mener analytiker i Jyske Bank, Christian Hede.
- Det er bestemt ikke godt nok for en koncern af Danske Banks størrelse. Det er i høj grad et resultat, der er i krisens tegn, men dog med en pil, der peger ud af krisen, siger Christian Hede.
- Danske Bank skal gerne op og tjene en 18-20 milliarder før skat om årligt, og det kommer de forventeligt også til allerede i 2012, siger han.
Ud over overskuddet præsenterede Danske Bank også en plan om en aktieemission på 20 milliarder kroner, som skal klare et udstående med staten på 26 milliarder kroner, som banken lånte i forbindelse med finanskrisen tilbage i 2009.
- Det kommer tidligere, end jeg forventede, og det er svært at afgøre, om det er det rigtige tidspunkt, siger Christian Hede og tilføjer:
- Men under alle omstændigheder er det positivt, at Danske Bank kommer ud af statens kløer, og med nyheden om aktieemissionen sender banken et signal om, at den er på vej ud af krisen og kan stå på egne ben.
Og selvom regnskabet ifølge analytiker Christian Hede langt fra er tilfredsstillende, så er der ingen tvivl om, at det går den rigtige vej for Danske Bank.
- Jeg frygter ikke, at Danske Bank er på vej tilbage i vanskeligheder. Banken har lagt krisen bag sig og går med sikre skridt mod almindelige og gode tider, siger Christian Hede.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker