Som følge af Nationalbankens rentenedsættelse torsdag sænker Danske Bank renten på en række variabelt forrente lån med op til 0,25 procentpoint, oplyser banken.
Rentenedsættelse træder i kraft fra den 14. november.
Torsdag sænkede Nationalbanken udlånsrenten med 0,35 procentpoint til historisk lave 1,20 procent. Det skete efter, at Den Europæiske Centralbank havde sænket den europæiske toneangivende rente med 0,25 procentpoint til 1,25 procent.
Det er første gang nogensinde, at den danske udlånsrente er lavere end den toneangivende europæiske rente.
Hos Nordea bevæger renterne sig den modsatte vej. Også med virkning fra 4. november hævede Nordea renten på variabelt forrentede udlån med op til 0,50 procentpoint, mens satserne for indlån blev holdt uændret.
Rentestigningerne var besluttet, før torsdagens meddelelse fra Nationalbanken. Nordea begrunder stigningen med skærpede krav fra myndigheder og investorer samt stigende finansieringsomkostninger på de finansielle markeder.
Hos Nordea har man endnu ikke truffet nogen beslutning om, hvorvidt banken vil følge Nationalbankens rentenedsættelse.
Danske Bank har allerede sænket renten på de af bankens udlån, der er relateret direkte til Nationalbankens indskudsbevisrente med 0,35 procentpoint. Det skete med virkning fra den 4. november.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker