Den elendige økonomiske situation i Irland tvinger Danske Bank ud i omfattende omstruktureringer og afskedigelser i National Irish Bank. Det oplyser bankdirektør Thomas Borgen til RB-Børsen.
- Hovedårsagen er, at Irland fortsætter med at være i en dyb økonomiske recession, og vi forventer, at den varer et stykke tid endnu. Vi har derfor behov for at indrette vores forretningsmodel på de vilkår, indtil vi får en mulighed for at være med på opturen, når den kommer engang, siger Thomas Borgen.
Spareplanen betyder, at den Danske Bank-ejede bank lukker 25 af 58 afdelinger og skærer 150 stillinger væk. Hvornår den vingeskudte irske økonomi igen er i luften er svært at sige, lader bankdirektøren forstå.
- Det fald, der er sket, har været så kraftigt, at det nok kommer til at tage noget tid, inden vi kommer tilbage til de gamle vækstrater. Vi forventer en ganske lav vækst i lang tid, og vi tror fortsat, at der kan komme tilbagefald i 2010 og muligvis vækst i 2011, siger Thomas Borgen.
Han kan ikke sige præcis, hvor meget banken kommer til at spare på omlægningerne. Samtidig kan han heller ikke garantere, at samtlige 150 fratrædelser bliver frivillige, som der ellers lægges op til.
- Vi må bare gå ind i en god og aktiv dialog med tillidsfolkene for, at de kan få en forståelse for, at vi ønsker at lave en bank, som er god i fremtiden. Nu er det sådan, at man har en kutyme om, at nedskæringer i personalet er frivillige i Irland. Og det er også det, vi lægger op til, siger Thomas Borgen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned