Danske Bank var hurtig til at smække kassen i, da Stein Bagger tog flugten, og IT Factory-svindlen blev kendt. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Stein Bagger gik under jorden på en luksusrejse i Dubai i slutningen af november 2008. På det tidspunkt havde den tidligere IT Factory-direktør 492.485,50 kroner stående på forskellige konti i Danske Bank.
1. december blev IT Factory begæret konkurs efter afsløringen af svindel med leasingkontrakter. 9. december fulgte en konkursbegæring mod Stein Bagger, som blev afkrævet minimum 100 millioner kroner, og det fik tydeligvis Danske Bank ud af startblokkene.
Allerede dagen efter tømte storbanken samtlige Stein Baggers konti, fremgår det af en ny redegørelse i Stein Baggers personlige konkursbo, som er afleveret til skifteretten i Sø- og Handelsretten.
Danske Bank har overfor boet oplyst, at modregningen var baseret på skyldnerens kautionsforpligtelser i forhold til en af banken stillet kredit for Agios United S.A., nu under konkurs. Det fremgår det af redegørelsen, som er udarbejdet af kuratorerne i boet, advokat Nete Weber og advokat Boris Frederiksen.
Det udenlandske selskab Agios United S.A. blev på daværende tidspunkt opfattet som et selskab 100 procent ejet af Stein Bagger. Fordi Danske Bank var hurtig på aftrækkeren, undgik banken, at Stein Baggers indestående på knap en halv millioner kroner havnede i konkursboet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned