Danske boligejere høvler mere af på gælden

I de første ni måneder af 2018 har de danske husholdninger afdraget 26,2 milliarder kroner på deres lån i boliger og sommerhuse.

Det er en pæn stigning fra samme periode sidste år, hvor der blev afdraget 24,3 milliarder kroner.

Det skriver Nationalbanken i forbindelse med en opgørelse over realkreditten.

- Afdragsbetalingerne er steget støt siden 2009, og de svarer nu til, at den gennemsnitlige husholdning hvert kvartal nedbringer sin realkreditgæld med 5600 kroner per lånt million.

- Det er omtrent samme niveau, som inden de afdragsfrie lån blev introduceret i 2003, skriver Nationalbanken.

Ifølge Nationalbanken er der flere årsager til, at der bliver afdraget mere på gælden. Lave renter har sendt renteudgifterne ned, og så er der bedre plads til afdrag i privatøkonomien.

Samtidig er lånene blevet ældre. Som hovedregel er de månedlige betalinger til banken i starten mest renter. I takt med at gælden bliver mindre, bliver en større og større del af betalingen afdrag.

Derudover er en forklaring, at husholdningernes realkreditgæld med afdrag er steget med 33 milliarder kroner i 2018 til 831 milliarder kroner.

Ifølge Mikkel Høegh, der er afdelingsdirektør i Jyske Bank, er tallene også et udtryk for en vis snusfornuft.

- Der er ingen tvivl om, at danskerne har fokus på at nedbringe sin gæld og gå med livrem og seler, siger han.

Modsat tiden op til finanskrisen, hvor den samlede gæld i husholdningerne var kraftigt stigende, er der mere fokus på at betale af. Det er positivt, hvis der igen kommer en økonomisk krise.

- Når gælden bliver mindsket, bliver økonomien i husholdningerne bedre, og så kan man bedre tåle, at renterne stiger, eller at man mister sit arbejde.

- Det betyder alt i alt, at en ny krise vil ramme knapt så hårdt, som vi så i 00'erne, siger Mikkel Høegh.

Ud over at afdrage mere har danskerne - både private og virksomheder - rekordmange penge stående i banken.

Ifølge Nationalbanken nåede det samlede indlån i september 1166 milliarder kroner.

Heraf står privatkunder for 639 milliarder kroner, mens erhvervslivet står for 332 milliarder kroner. 195 milliarder kroner ligger hos finansielle virksomheder.