Leverandørers svindel og humbug koster hvert år detailhandlen milliarder, og problemet vokser efterhånden, som virksomhederne flytter en stadig større del af deres indkøb og produktion til udlandet, skriver dagbladet Børsen.
Ifølge en ny international undersøgelse fra revisionshuset KPMG forsvinder op mod syv procent af detailhandelenes samlede omsætning hvert år som følge af svindel og bedrag ved udlicitering og indkøb fra især udenlandske leverandører.
Problemet stiger, jo længere væk leverandørerne befinder sig. Værst ser det ud i de nye vækstøkonomier som Kina, Indien og Brasilien, vurderer KPMG.
Svindelen kan antage mange former. Nogle af de mest fremherskende er ifølge KPMG's undersøgelse koordinering af bud, forfalskning af fakturaer, fiktive leverandører, kopiprodukter, kontraktbrud, afpresning og korruption.
- Risikoen for dansk detailhandel er stigende, fordi den bliver mere og mere internationaliseret. Der kan være tale om meget store beløb, og risikoen stiger for de virksomheder, der køber ind i lande, som ligger langt væk, siger direktør Henrik Kronborg Iversen fra KPMG til Børsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker