Danske huskøbere er Nordens forsigtigste
Hvor det i Sverige og Norge er helt normalt at købe nyt hus først og sælge sit gamle bagefter, finder det sjældent sted herhjemme.
Det viser en dugfrisk nordisk undersøgelse, som de fem nordiske brancheforeninger for ejendomsmæglere har udarbejdet.
- Jeg tror, det skyldes forsigtighed blandt danske huskøbere, men selvfølgelig også, at vi herhjemme har et mere restriktivt lånemarked. Endelig er Sverige og Norge generelt sluppet mere nådigt gennem krisen.
Det vurderer Steen Winther-Petersen, der er formand for Dansk Ejendomsmæglerforening.
Hele 96 procent af de danske ejendomsmæglere, der deltog i undersøgelsen, svarer, at deres kunder sælger, før de køber nyt.
I Sverige og Norge svarer størstedelen af ejendomsmæglerne, at folk køber, før de sælger. Kun 28 procent af de svenske mæglere - og blot 14 procent af de norske - svarer, at deres kunder sælger først.
Den nye nordiske undersøgelse viser også, at de danske ejendomsmæglere er blandt dem med de laveste forventninger i Norden til prisudviklingen på boligmarkedet.
29 procent af de adspurgte danske ejendomsmæglere forventer dalende ejendomspriser gennem september, oktober og november, og kun ni procent forventer stigende priser på enfamiliehuse.
Til sammenligning forventer 36 procent af de norske ejendomsmæglere stigende norske boligpriser dette efterår.
- Jeg tror, at en del af forklaringen skal hentes i det fortsat store antal enfamiliehuse, der er til salg i landet. Den store volumen presser ganske enkelt priserne, så vi ikke kommer til at se samme fremgang i boligpriserne som i for eksempel Norge, siger Steen Winther-Petersen.
/ritzau/
Danskere køber ikke hus, før det gamle er solgt. Ny undersøgelse viser, at vi er blandt de mest forsigtige boligkøbere i Norden.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned