Danske investeringsfonde ligger igen i top i Europa
God performance og lavere omkostninger betyder, at de danske investeringsfonde igen ligger i top i Europa, vurderer Eric Pedersen, direktør for Nordea Invest. Foto: Scanpix/Linda Kastrup/arkiv
Scanpix/Linda Kastrup/arkiv
Investeringsfondene er de bedste i Europa målt på afkast, omkostninger og risiko, viser ny en opgørelse.
De flere end 813.000 danskere, som ejer investeringsbeviser, kan glæde sig over, at de danske fonde netop er røget til tops som de bedste i Europa. Det skriver Finans.
Danmark har altid ligget højt i sammenligning med andre investeringsfonde i Europa, men i de seneste år har de danske fonde haft sværere og sværere ved at følge trop.
I marts generobrede de danske fonde dog førstepladsen i analysehuset Morningstars løbende rangliste over de europæiske landes investeringsfonde.
- Mange af de danske fonde leverer gode resultater. Og det slår igennem nu, hvor omkostningerne i fondene er reduceret på grund af ny lovgivning, siger Nikolaj Holdt Mikkelsen, chefanalytiker for Morningstar Danmark, til Finans.
Analysehuset har netop kåret de bedste danske investeringsfonde i 2017.
Eric Pedersen, direktør for Nordea Invest og formand for investeringsforeningernes brancheorganisation, Investering Danmark, konstaterer, at flere investeringsforeninger hører til blandt de ti procent bedste i Europa.
- Det er glædeligt, at Danmark igen er røget til tops i Europa. Der er ingen tvivl om, at det både er god performance og de lavere omkostninger, der slår igennem, siger han til Finans.
Hidtil har de hollandske investeringsfonde været bedst i Europa, efter at landet indførte et forbud mod tage et salgsgebyr direkte af kundens formue. Den ændring har banket kundernes omkostninger i bund, og nu er det samme altså sket herhjemme.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde