Statistisk set er en landmand i Danmark en mand, lidt oppe i årene, gift og med flere børn end gennemsnittet.
Danmarks Statistik tegner hvert tiende år et portræt af de danske landmænd på baggrund af en række parametre.
Det fremgår blandt andet, at gennemsnitsalderen for de selvstændige landmænd er stigende.
50 procent af landmændene er 55 år eller ældre.
Fra 2010 til 2020 er gennemsnitsalderen for landmænd steget fra 49,2 til 53,6 år, mens gennemsnitsalderen i arbejdsstyrken generelt er steget fra 41,9 år til 42,8 år, skriver Danmarks Statistik.
Samtidig står det klart, at der på de ti år er blevet markant færre landmænd.
Antallet af selvstændige landmænd med heltidslandbrug i selveje er ifølge opgørelsen fra Danmarks Statistik faldet fra 12.300 i 2010 til 7500 i 2020.
Også antallet af landbrug som deltidsbeskæftigelse er faldet.
Ifølge Jakob Vesterlund Olsen, der er seniorrådgiver og forsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, skriver udviklingen sig ind i en gennemgående tendens, der har stået på siden Anden Verdenskrig.
Landmændene har gennem årene effektiviseret deres bedrifter ved hjælp af ny teknologi og stordrift.
Det har de været nødt til at for at kunne tjene penge, fordi lønudgifterne historisk er løbet hurtigere end priserne på landbrugsvarer.
Det står i kontrast til den aktuelle og usædvanlige situation lige nu, hvor priserne stiger hurtigere end lønnen.
- Landmændene er år for år blevet tvunget til at forøge deres produktivitet - at producere mere medmindre.
- Det gør man ved at tage ny teknologi i anvendelse og typisk producere i større enheder. De dygtigste overtager andre nabobedrifter og så videre, siger han.
Danmarks Statistik konstaterer da også, at en del af faldet i antallet af bedrifter skyldes en udvikling, hvor flere mindre landbrug sælges til sammenlægning med andre og ofte større landbrug.
Udviklingen kan være med til at presse landmændenes gennemsnitsalder i vejret.
Det er dyrt for de unge at etablere sig som selvstændige landmænd, mens det er svært for de ældre at sælge deres landbrug, oplyser Danmarks Statistik.
Til gengæld bliver en del af gårdene i familien.
Mange af de yngre landmænd, der har etableret sig som selvstændige i løbet af de seneste ti år, er selv vokset op med en far, der er landmand.
Der er kommet knap 2000 nye landmænd til mellem 2010 og 2020. 27 procent af dem har minimum én forælder, som var landmand i 2010.
Heraf har 42 procent etableret sig på samme bedrift som deres forælder, fremgår det af statistikernes analyse.
/ritzau/
Landmænd har i høj grad fundet kærligheden
* Danmarks Statistik udgiver hvert 10. år en omfattende statistik, der tegner et portræt af de danske landmænd.
* Det er landmænd - med streg under mænd. I 2020 var 94 procent af landmændene i 2020 mænd. Der kommer dog lidt flere kvinder til. Blandt de landmænd, som er kommet til mellem 2010 og 2020, udgør kvinder 10 procent.
* I en populær serie på TV 2 leder danske landmænd efter kærligheden. Men ifølge statistikken har mange faktisk allerede fundet den. 5400 landmænd var gift i 2020, hvilket svarer til 72 procent. Det er 23 procentpoint flere end i arbejdsstyrken generelt. Gifte landmænd er overrepræsenterede i alle aldersgrupper på nær blandt de yngste (18-24 år).
* Landmænd har også flere børn end personer i arbejdsstyrken generelt. 87 procent af landmændene har børn. For personer i arbejdsstyrken generelt gælder det kun 66 procent.
- Dette kan til dels hænge sammen med, at en større andel af landmændene lever i parforhold, skriver Danmarks Statistik.
Landmænd får også flere børn ned gennemsnittet. De havde i gennemsnit 2,4 børn, mens det samme tal for alle personer i arbejdsstyrken var 1,4 barn.
* 50 procent af landmændene er 55 år eller ældre. Fra 2010 til 2020 er gennemsnitsalderen
for landmænd steget fra 49,2 til 53,6 år, mens gennemsnitsalderen i arbejdsstyrken generelt kun er steget fra 41,9 til 42,8 år.
* Samlet er 50 procent af landmændene 55 år eller ældre. Det samme gælder for 24 procent i den generelle arbejdsstyrke.
Landmænd er underrepræsenteret i de yngre aldersgrupper.
* Analysen fokuserer på selvstændige landmænd over 18 år med heltidslandbrug i selveje. Dermed er deltidslandbrug og andre selskabsformer ikke taget med.
Kilde: Danmarks Statistik.
/ritzau/
Seneste artikler
Her er NFH's Champions League-modstandere
Politikere enige: Det går simpelthen ikke
Sommeren skudt i gang i Revykøbing
Revyen i Tivoli er genfødt
Livreddere klar på Marielyst Strand
Mest læste artikler
Politiet undersøger mistænkelige dødsfald på Falster
Ny restaurantejer: - Der skal være noget for enhver smag
Chokeret nabo: - Det er sgu underligt i sådan en lille by
Medie: Lollik savnet efter kæntring
Lolland kan lukke skoler og plejecentre igen