Danske landmænd producerer økologisk mælk som aldrig før
Den økologiske mælk udgjorde 12 procent af den mælk, der blev solgt til mejerierne, mod 9,9 procent i første kvartal 2017. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Der blev i alt produceret 163,7 millioner kilo økologisk mælk i første kvartal. Det er rekord.
Den økologisk mælkeproduktion satte rekord i første kvartal 2018. Det oplyser Danmarks Statistik. Også andelen af økologisk mælk satte rekord.
- Mængden af økologisk mælk er steget kraftigt, da flere mælkeproducenter har omlagt til økologi, skriver Danmarks Statistik.
Der blev i alt produceret 163,7 millioner kilo økologisk mælk i første kvartal.
Den økologiske mælk udgjorde 12 procent af den mælk, der blev solgt til mejerierne, mod 9,9 procent i første kvartal 2017.
Generelt blev der leveret mere fra de danske malkekøer.
Den samlede mælkeproduktion var knap 1,4 milliarder kilo mælk i første kvartal. Den steg med 21 millioner kilo mælk i forhold til 1. kvartal 2017.
Økologiske fødevarer skal produceres på en måde, hvor der bliver taget særlige hensyn til miljø og dyrevelfærd.
I Danmark skal producenter og butikker leve op til bestemte lovkrav for at kunne sælge varer som økologiske.
Mens der blev skruet op for malkemaskinerne i staldene, så fik landmændene færre penge for deres produkter i første kvartal.
Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 5,5 procent i forhold til samme kvartal i 2017.
- Priserne på svin, mælk og pelsskind trak de samlede salgspriser ned, mens priserne på kvæg trak i den modsatte retning, konstaterer Danmarks Statistik.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker