Danske lønomkostninger stiger mindre end nabolandes
Arkivfoto fra Ribe Maskinfabrik. Foto: Lars Skaaning/POLFOTO/arkiv
Lars Skaaning/POLFOTO/arkiv
De danske arbejdsomkostninger steg med det samme som i EU. Men de ligger bagefter Tyskland, Sverige og USA.
De danske arbejdsomkostninger pr. time steg i andet kvartal 2014 med 1,4 procent i den private sektor, viser tal fra Danmarks Statistik. Stigningen er i forhold til kvartalet året før. Omkostningsstigningen svarer præcist til EU og Euro-gennemsnittene.
- Selv om vores lønudvikling svarer præcis til lønudviklingen i Europa, så har vi oplevet en beskeden genopretning af vores lønkonkurrenceevne, siger Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank i en kommentar.
Han forklarer, at det skal ses i lyset af, at Danmark ikke handler lige med med alle EU-landene. Hos de største samhandelspartnere er omkostningerne steget mere end i Danmark. I Tyskland steg de med 1,9 procent, i Sverige med 2,8 procent og i USA med 2,0 procent.
- Her er der en klar overvægt af lande med højere lønvækst end herhjemme. Vi ser med andre ord en beskeden forbedring af vores lønkonkurrenceevne, siger Steen Bocian.
- Men fremgangen er beskeden og den blev sidste år mere end modvirket af lav produktivitetsvækst og en stærkere effektiv kronekurs. Vi har derfor fortsat et stykke i mål før vores tab af konkurrenceevne fra tiden inden krisen er genoprettet, siger han.
Til trods for den svage lønkonkurrenceevne, er der stadig gang i dansk eksport, da betalingsbalancen sætter rekord i disse år.
- Til gengæld er de høje omkostninger med til at reducere beskæftigelsen, og det er særligt medarbejdere med et lavt uddannelsesniveau, som har været ramt, da de alt andet lige har sværere ved at kompensere for de højere omkostninger, siger Steen Bocian.
Og da genopretningen af lønkonkurrenceevnen sker i et beskedent tempo, skal danskerne indstille sig på, at de også over de kommende år nok kun står overfor beskedne nominelle lønstigninger, påpeger cheføkonomen.
- Den lave inflation sikrer dog i øjeblikket, at reallønnen stiger ganske pænt, siger han.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker