De danske pensionsselskaber ligger i bunden i Europa, når det gælder forbrugernes omkostninger ved en pensionsordning, viser OECD-analyse.
De danske pensionsselskaber er blandt de billigste i Europa. Det viser en endnu ikke offentliggjort analyse fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD.
Mens en OECD-borger i gennemsnit årligt betaler 0,8 procent af pensionsformuen til administration, så slipper danskerne i gennemsnit med 0,2 procent, fremgår det af ATP's nyhedsbrev Faktum.
Chefen for organisationens enhed for private pensioner, Juan Yermo, forklarer den store forskel med, at de danske pensionskasser i international sammenhæng er meget store.
- I mange andre lande dækker en pensionskasse kun en enkelt virksomhed eller pension er et helt individuelt valg. Det er en rigtig dyr løsning. Store, kollektive løsninger er langt billigere, siger Juan Yermo til Faktum.
Sidste år haglede kritikken ned over pensionsbranchen fra Konkurrencestyrelsen for manglende konkurrence. Per Bremer Rasmussen, der er administrerende direktør i brancheorganisationen Forsikring & Pension, mener, at tallene fra OECD er med til at dokumentere en hård konkurrence i Danmark. Han peger også på, at der er meget få udenlandske pensionsselskaber herhjemme.
- Når udenlandske selskaber skal ind på et marked, gør de sig jo nogle overvejelser om hvor attraktivt det er. Og det er klart, at hvis man skal ind på et marked, hvor konkurrencen er så hård, at omkostningerne er i bund, så skinner det ikke lige igennem, at det er Danmark, man skal kaste sig over, siger han til Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde