Pirateriet i internationalt farvand er eskaleret i en sådan grad, at de danske skibsejere nu vil gribe til våben for at beskytte deres besætninger.
Danmarks Rederiforening ønsker således at bruge bevæbnede vagter om bord på deres skibe i en periode, siger foreningens vicedirektør, Jan Fritz Hansen.
- Nogle rederier vil ikke gøre brug af det, men der er et udbredt ønske i rederikredse om, at vi i en periode får adgang til at bruge bevæbnede vagter, siger Jan Fritz Hansen.
De danske skibsredere har dermed skiftet holdning efter det værste piratår nogensinde, og de vil nu tage spørgsmålet op med politikerne.
De bevæbnede vagter skal være private, godkendte vagtværn, siger Jan Fritz Hansen, som anslår at 20 rederier vil få brug for øget adgang til bevæbnede vagter om bord på skibe der sejler i Adenbugten og i stort set hele Det Indiske Ocean.
- Det vil betyde øgede omkostninger, og måske kan de blive så store, at rederierne helt må opgive at sejle i området, siger Jan Fritz Hansen.
Rederiforeningen vil først og fremmest have den internationale flåde til at stoppe piraternes moderskibe, og det spørgsmål vil foreningen tage op med det internationale samfund i FN og den internationale rederiorganisation.
Sørøverne angriber og kaprer handelsskibe i stadig større omfang og over et stadigt større område i Det Indiske Ocean og Adenbugten.
Alene i januar er tre danske handelsskibe blevet angrebet af pirater, der har beskudt skibene i et forsøg på at kapre dem.
Den 12. januar gik det ud over fragtskibet Leopard fra rederiet Shipcraft. Somaliske sørøverne opgav at tage skibet med, men tog den seks mand store besætning - herunder to danskere - som gidsler.
Shipcraft forhandler i øjeblikket med de kriminelle sørøverne om løsesum for at sætte gidslerne på fri fod.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde