170 danske navigatørerne, styrmænd og maskinmestre skal finde sig et nyt job. De er for dyre i løn.
Derfor vil det A.P. Møller-Mærsk-ejede containerrederi Maersk Line skille sig af med dem - og helst de yngste af dem. De skal afløses af billigere asiatisk arbejdskraft.
Marine HR-chef hos A.P. Møller Mærsk Henrik Sloth lægger ikke skjul på, at danskerne skiftes ud for at spare lønkroner.
- Vi er på det globale marked og dermed også på det globale arbejdsmarked. Der er vi i stand til at få kompetente officerer til en langt lavere pris end det, vi er i stand til herhjemme, siger Henrik Sloth til Ritzau.
Maersk Line jagter besparelser for at rette op på milliardunderskud, og skibsofficererne får tilbudt en frivillig fratrædelsesordning for at forlade rederiet.
- Enhver kan jo se ud af tallene, at vi taber rigtig mange penge hver eneste dag. Vi har vendt hver en sten og vil vende endnu flere for at medvirke til, at Maersk Line igen bliver i stand til at skabe forretning, siger Henrik Sloth.
De berørte skibe sejler under dansk flag i DIS-ordningen, hvor rederierne i forvejen sparer skattebetalingerne for skibsofficererne, der får nettoløn. Men det er ikke længere nok til, at rederierne kan at hamle op med konkurrenterne i den globale konkurrence.
- Der er mange gode ting ved DIS-ordningen, men det er klart man må kigge på, om der er ting, man kan gøre for at forbedre konkurrenceevnen, siger Henrik Sloth.
Sidste år sparede A.P. Møller-Mærsk lønkroner ved at udskifte 200 danske hovmestre og stewardesser på skibe under dansk flag med billig fjernøstlig arbejdskraft.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker