Danske Spil overtager spillehjemmeside fra Tivoli
Tivoli låner sin spilleside TivoliCasino ud i 10 år til Danske Spil. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Tivoli løfter forventninger med 120 millioner kroner efter udlejning af spillesiden TivoliCasino.
Danske Spil overtager spillesiden TivoliCasino fra Tivoli de næste ti år. Spillesiden blev skabt af selskabet bag forlystelsesparken Tivoli i 2012, da der skete en liberalisering af spillemarkedet.
I en meddelelse fra fondsbørsen bliver handlen betegnet som et samarbejde. Tivoli modtager dog et beløb for, at Danske Spil overtager "aktiverne relateret til TivoliCasino.dk".
Derudover indeholder aftalen, at Tivoli de næste ti år får royalities for brugen af brandet TivoliCasino. Det betyder, at Danske Spil betaler for at få lov at bruge Tivoli-navnet på siden.
Efter ti år skal aftalen vurderes af Danske Spil og Tivoli, der skal tage stilling til om samarbejdet skal fortsætte.
Aftalen betyder, at Tivoli hæver sine forventninger til et overskud før skat og ekstraordinære udgifter med 120 millioner kroner. Forventningen er efter opjusteringen på 220 millioner kroner.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker