Danske virksomheder er dårligt dækkede mod it-kriminelle
Danske virksomheder er for dårligt sikret mod angreb fra it-kriminelle, fremgår det af undersøgelse (arkivfoto). Foto: /ritzau/Dalsgaard Miriam
/ritzau/Dalsgaard Miriam
67 procent af de danske virksomheder blev sidste år udsat for cyberangreb, skriver Finans.
Danske virksomheder er ikke dækket godt nok, hvis hackere sætter et succesfuldt cyberangreb ind, for de danske forsikringer halter langt efter de udenlandske.
Det viser en sammenligning af ti forsikringsselskabers forsikringer mod cybercrime, som forsikringsmæglerselskabet Söderberg & Partners står bag.
Det skriver Finans.
- De amerikanske forsikringsselskaber som Chubb og CNA har generelt en bedre dækning end de danske selskaber som Tryg, Topdanmark eller Codan, siger Carsten Scharff, special risk executive i Söderberg & Partners, til Finans.
Den danske virksomhed Terma, der blandt andet producerer højteknologi til forsvarsindustrien, bekræfter, at de danske forsikringsselskaber halter bagefter.
- Vi oplever, at de produkter, der bliver tilbudt i Danmark, ikke modsvarer den risiko, vi som virksomhed bliver udsat for i forhold til cybercrime, siger Per Thiesen, koncerndirektør i Terma, til Finans.
Flere af de danske forsikringsselskaber erkender, at de ikke sælger verdens bedste forsikringer mod cyberkriminalitet.
- Analysen er korrekt i den forstand, at der er elementer af cybercrime, som i dag ikke er omfattet af Topdanmarks cybercrimeforsikring, siger Søren Viltoft Baatrup, afdelingsleder i Topdanmarks erhvervsforretning, til Finans.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde