Danske virksomheder skaber flere arbejdspladser i udlandet. I alt befinder 11.000 danske datterselskaber sig i udlandet, og de havde 1,4 millioner ansatte i 2009.
Det betyder, at der er kommet 65.000 flere ansatte i de danske selskaber siden 2007, viser tal fra Danmarks Statistik.
Danske virksomheder foretrækker primært Europa og Asien, når de skal etablere datterselskaber i udlandet.
Indien er klar nummer et på listen med 12 procent af de ansatte, USA ligger nummer to med syv procent og Storbritannien nummer tre med seks procent.
Resten af top ti lyder Tyskland, Sverige, Frankrig, Indonesien, Kina, Thailand og Polen.
51 procent af de ansatte i dansk kontrollerede datterselskaber i udlandet arbejder i Europa.
Heraf står de gamle EU-lande alene for 33 procent af det samlede antal ansatte.
Næststørste landegruppe er Asien, som tegner sig for 30 procent af de ansatte.
Over halvdelen af medarbejderne er ansat inden for finansiering og forretningsservice og tjenester. Forretningsservice - inklusive rengørings- og vagtvirksomhed - udgør alene hele 46 procent af det samlede antal ansatte.
Men danske virksomheder beskæftiger også mange inden for industrien, som tegner sig for 22 procent af det samlede antal ansatte i datterselskaberne.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde