Danske virksomheders skattebetaling sætter rekord
Medicinalvirksomheden Novo Nordisk var den danske virksomhed, som i 2017 betalte mest i skat med 7,7 milliarder kroner. (Arkivfoto) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Danske virksomheder betalte 71,9 milliarder kroner i skat i 2017. Det skyldes økonomisk opsving, siger økonom.
Danske virksomheders betaling af selskabsskat nåede i 2017 et rekordhøjt niveau på 71,9 milliarder kroner.
Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Udviklingen hænger sammen med, at virksomhedernes overskud er steget med 51,6 milliarder kroner fra året før.
- Det er naturligvis en rigtig positiv historie, der vidner om, at der er godt - gang i hjulene i dansk økonomi, skriver cheføkonom Tore Stramer fra Nykredit i en kommentar.
- De danske selskaber fremstår generelt solide og konkurrencedygtige. Der er simpelthen mange danske virksomheder, der tager fornuftigt del i de seneste års økonomiske opsving, skriver han.
I forhold til 2016 er betalingen af selskabsskat steget med 11,7 milliarder kroner. Samlet betalte 81.296 danske virksomheder skat, hvilket svarer til 41 procent af virksomhederne.
Det er fem procentpoint flere end fem år tidligere og hænger sammen med, at flere tjener penge og derfor skal svare skat.
Danmarks selskabsskat er blevet sænket løbende gennem årene og ligger i øjeblikket på 22 procent. Det er ifølge Danmarks Statistik under gennemsnittet i EU.
Selskabsskatten udgør 7,1 procent af de samlede danske skatter, og det ligger til gengæld en anelse over gennemsnittet blandt de 28 EU-lande.
Det var Novo Nordisk, Danske Bank og Legos ejer, Kirkbi, der i 2017 betalte mest selskabsskat. De betalte henholdsvis 7,7, 2,7 og 2,6 milliarder kroner.
Tore Stramer fra Nykredit vurderer, at skattebetalingen i 2018 meget vel kan have sat ny rekord.
Han spår dog, at rekordrækken næppe bliver meget længere, fordi der rundt i verden er tegn på, at det økonomiske opsving er ved at tabe fart.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet