Danskerne har lommesmerter som aldrig før. Mere end 208.000 er nu registreret som dårligere betalere, og den samlede gæld har rundet rekordhøje 10,6 milliarder kroner. Det viser nye tal fra kredit- og analysevirksomheden Experian, som driver landets største gældsregister RKI.
Hos landets gratis gældsrådgivere mærker man for alvor, at der er sat en prop i forbrugslånene, som midlertidigt kunne holde danskere med et usundt pengeforbrug oven vande.
- Vi er ved at drukne i henvendelser fra familien Danmark, og vi må dagligt sige nej til mindst 20 danskere, som har brug for hjælp, siger Sandy Madar, som er formand for Den Sociale Retshjælp.
I sidste uge kom Forbrugerrådet også på banen med et tilbud om gratis gældsrådgivning. Her fortæller projektleder Annette Mathiasen, at interessen har været så overvældende, at man allerede nu må melde om flere måneders ventetid.
Opgørelsen fra RKI registret viser, at hver dårlig betaler i gennemsnit har 43.512 kroner i misligholdt gæld på samvittigheden. Af de ti kommuner med den højeste andel dårlige betalere ligger ni af dem øst for Storebælt, og Lolland Kommune er hårdest ramt med mere end ni procent af alle voksne registrerede.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde