Titusinder af danskere planlægger at holde ferie i Spanien i løbet af foråret og sommeren. Og de behøver ikke længere at frygte forstyrrelser af ferieplanerne, efter at en storstrejke blandt centrale medarbejdere i de spanske lufthavne er blevet afblæst.
Et flertal af de ca. 12.500 ansatte i selskabet Aena stemte i går ja til et forslag, der gør det muligt at privatisere selskabet, oplyser rejseselskabet Spies.
Dermed aflyses omfattende strejker på 22 udvalgte datoer i blandt andet påsken og i den danske skoleferie.
Aenas ansatte står blandt andet for den daglige drift af de spanske lufthavne. De ansatte frygtede for deres job ved udsigten til en privatisering af virksomheden og havde derfor truet med at strejke.
Men torsdag stemte de ja til et nyt oplæg, der i sidste uge kom på plads efter 17 timers forhandling.
De spanske flyverledere, som ofte har arbejdsnedlæggelser, er dog ikke ansat af Aena, oplyser Spies.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub