Danskere omlægger fortsat lån i stor stil
De høje renter får fortsat boligejere til at konvertere deres fastforrentede lån til variable renter.
Der har været travlhed i landets realkreditselskaber i oktober måned, hvor der har været mange låneansøgninger at ekspedere.
Det skyldes ikke, at der bliver solgt flere boliger, end der plejer - tværtimod - men derimod en stor mængde låneomlægninger.
Tal fra Finans Danmark viser, at ud at de 23.481 lånetilbud, der blev indhentet, vedrørte knap 90 procent af dem låneomlægninger.
Det er de fortsat høje renter, der får flere boligejere med fastforrentede lån til at indløse en konverteringsgevinst ved omlægning til variabel rente.
- Det høje renteniveau medfører, at kursen på de bagvedliggende obligationer falder. Dermed kan lånene indfris til en lavere kurs, end de er optaget til.
- Det kan være interessant for mange danske boligejere. Derfor ser vi det høje antal af lånetilbud til omlægninger og tillægslån, siger Ane Arnth Jensen, der er viceadministrerende direktør i Finans Danmark.
Ved årets begyndelse havde 400.000 boligejere et fastforrentet lån med en rente på to procent eller mindre og en restgæld på over én million kroner.
Det er dem, for hvem en konvertering er mest interessant.
Lige nu er der ifølge Finans Danmark kun 287.000 af dem tilbage. Resten har konverteret deres lån i den mellemliggende periode, svarende til 28 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde