Danskere skal ansøge om indefrosne feriepenge
I et lovforslag fra regeringen fremgår det, at lønmodtagere, der vil have deres indefrosne feriepenge udbetalt, skal ansøge om dem. Sandsynligvis inden 1. december. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Økonomer advarer om, at færre penge kan ende i forbrug, hvis danskere skal ansøge om dem.
Som følge af en aftale i Folketinget i juni kan lønmodtagere se frem til senest i oktober at få udbetalt en del af deres indefrosne feriepenge - hvis de husker at ansøge om dem.
Af lovforslaget til udbetalingerne fremgår det nemlig, at der ikke bliver tale om en automatisk udbetaling - men derimod noget, der skal ansøges om.
Reglerne for hvordan og hvor længe man kan ansøge om sine ferie indefrosne feriepenge, vil blive bestemt på et senere tidspunkt af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
I bemærkningerne til lovforslaget står:
- Forventeligt vil lønmodtagere kunne ansøge om førtidig udbetaling af feriemidler indtil 1. december 2020.
Lovforslaget er blevet sendt i høring. Det er, når regeringen spørger en række relevante parter, der kan komme med forbedringsforslag, inden det sendes i Folketinget.
Derfor kan det lovforslag, som de andre politikere skal stemme om, nå at indeholde flere detaljer.
Detaljen med, at lønmodtagerne selv skal ind og ansøge om at få de indefrosne feriepenge udbetalt, er blevet bemærket af en række økonomer.
På det sociale medie Twitter skriver Danske Banks privatøkonom, Louise Aggerstrøm, blandt andet:
- Det lader ikke til, at pengene udbetales automatisk, men at man skal ansøge om det. Det vil, alt andet lige, betyde en lavere aktivitetseffekt.
Formålet med at udbetale de indefrosne feriepenge er, at lønmodtagerne skal bruge pengene i Danmark. Det skal skabe økonomisk aktivitet og derved give dansk økonomi et skub i ryggen.
Når økonomer som Louise Aggerstrøm her taler om "aktivitetseffekt", er det altså et udtryk for, hvor mange af de udbetalte milliarder der ender ud i forbrug.
Også Carl-Johan Dalgaard, der formand for De Økonomiske Råd og dermed populært kaldet den økonomiske overvismand, har bidt mærke i forslaget.
Han noterer sig, at kravet om en ansøgning kan betyde, at der ikke kommer så meget forbrug ud af aftalen som muligt.
- Det gør aktivitetsvirkningen af tiltaget betragteligt mere usikker. Bedst med automatisk udbetaling, skriver han på Twitter.
Han foreslår videre, at man kan lave en ordning fra lønmodtagerne kan gå ind og annullere en udbetaling, hvis de ikke ønsker pengene. På den måde vil det kræve, at lønmodtagerne aktivt siger nej til at få udbetalingen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie