Danmark har et højt beskæftigelsesniveau set i international sammenhæng. På trods af det lever omkring 800.000 borgere i Danmark i den arbejdsdygtige alder af offentlige indkomstoverførsler - det svarer til 26 procent af befolkningen mellem 16 og 64 år.
Og fremtiden ser ikke lys ud. Vi bliver flere ældre, og der kommer færre hænder på arbejdsmarkedet . Men skal væksten og velstanden i Danmark fastholdes og udbygges, er der brug for, at flest mulige borgere arbejder.
OECD, de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation, peger i en rapport på, at det strategiske mål for beskæftigelsesindsatsen derfor er, at arbejdsudbuddet skal op - mennesker skal fra offentlig forsørgelse til job.
Men det er ikke lige meget, hvor i landet de ledige befinder sig. Af rapporten fremgår det nemlig, at det er vigtigt, at man holder sig for øje, at der hersker store forskelle mellem det lokale niveaus forudsætninger.
OECD-rapporten sætter fokus på, hvordan det på lokalt (kommunalt og regionalt) niveau er muligt at øge fleksibiliteten og råderummet i beskæftigelsespolitikken.
Danmark har som udgangspunkt en betydelig kapacitet og ressourcer i det beskæftigelsespolitiske system til at føre en aktiv beskæftigelsespolitik.
Rapporten indgår som en del af en større undersøgelse om tilrettelæggelsen af styringen af beskæftigelsesindsatsen i Belgien, Canada, Holland og Danmark. Disse lande ligger i front på OECD-niveau på beskæftigelsesområdet.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker