Spanien, Spanien, Spanien.
År efter år kommer landet ind som en sikker vinder, når det handler om danskerne yndlingssted at tage på ferie. Danmarks Statistik har siden 1999 set på foretrukne feriemål - og Spanien har hvert år taget stikket hjem som nummer et.
Sidste år gik 13 procent af alle ferierejser med mindst fire overnatninger til det spanske. Sverige var det næstmest besøgte land med ni procent af de lange ferierejser. Mens otte procent gik til Tyskland.
Tager man skridtet ud af Europa, er det Egypten og USA, som danskerne helst vil til med hver tre procent af alle lange ferierejser.
Det er især badeferier, der hitter. Hos en fjerdedel af de ferierende danskere, er det badetøjet, der ligger øverst i kufferten.
Og vi flyver, når vi skal udenlands. 59 procent af alle lange ferierejser til udlandet foregik i 2010 med fly.
Vælger vi at holde ferie hjemme, bruger vi tiden på besøg hos venner og familie. Tallene viser, at 43 procent af alle ferierejser med mindst fire overnatninger foregår under de forhold.
Men mange tog også i sommerhus ved de danske kyster. Næsten fire ud af 10, der holdt ferie indenfor landets grænser, gjorde det i et sommerhus.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker