Afdragsfrihed og variable lån er noget, vi danskere kan lide.
Data for fjerde kvartal 2009 fra Realkreditforeningen Nykredit viser at 52 pct. af boligudlånene nu er uden afdrag. I samme kvartal var 63 pct. af alle ny lån
udstedt af Nykredit afdragsfrie. Oven i købet er halvdelen af de afdragsfrie
lån med variabel rente, skriver dagbladet Børsen.
Afdragsfrihed på boliggæld kan give mulighed for hurtigere nedbringelse af
anden og dyrere gæld, og det kan være meget fornuftigt. Ligeledes kan
afdragsfrihed være en kærkommen håndsrækning ved sociale begivenheder, som hurtigt kan vende op og ned på familiens økonomiske situation, eksempelvis ved skilsmisse, siger cheføkonom i Nykredit John Madsen.
Økonomisk rådgiver i rådgivningsfirmaet Uvildige i København, Rune Sørensen, er knap så tryg ved udviklingen:
- Jeg kan godt være nervøs for, at der ikke er behov for, at 52 pct. af den
samlede realkreditgæld er afdragsfri for at lindre økonomien, siger Rune Sørensen til Børsen.
Han tror i stedet, at muligheden for at optage afdragsfrie lån kan få danskerne
til at købe over evne.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker