Almindelige danskere må spejde langt efter mere på lønsedlen i disse år.
Vores lønninger stiger lige nu med en helt enestående lav fart, og vi skal helt tilbage til, da Stauning var statsminister i 1930'erne for at finde ét år, hvor lønnen steg mindre. Det skriver Berlingske Tidende på baggrund af nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
Vicedirektør Fini Beilin fra DA påpeger, at Danmark også står i en situation, der er tæt på at være den værste siden 1930'erne
- Den langsomme danske lønudvikling kommer også efter en tiårig periode, hvor Danmark har haft højere lønstigninger end udlandet, og vores konkurrenceevne er forværret på ganske betydelig vis, siger Fini Beilin til Berlingske og påpeger:
- Så i det lys, er den moderate lønudvikling, der ses nu, måske endda for høj,
Hvis man ser på den typiske lønstigning på det private arbejdsmarked, så ser den ud til at lande på beskedne to procent i år.
Altså langt mindre, end da dansk økonomi stod i en meget dyb og alvorlig økonomisk krise tilbage i begyndelsen af 1990'erne. Og også mindre end i de sløve 1950'ere.
På det offentlige arbejdsmarked er der så godt som ingen lønstigninger overhovedet på grund af de store lønhop tilbage i 2008, hvilket også er en historisk begivenhed i sig selv.
På lønmodtagersiden kalder Jan Kæraa Rasmussen, cheføkonomen i LO, også lønudviklingen for "historisk lav".
- Det skyldes, at der gennem de sidste tre år er nedlagt 175.000 job herhjemme, og arbejdsløsheden er steget ganske meget. Tiderne er også dårlige i udlandet, men den danske lønudvikling er nu lidt lavere end den udenlandske, siger han.
Den meget afdæmpede lønudvikling ses inden for stort set alle grupper af lønmodtagere. Helt i bund er den konjunkturfølsomme bygge- og anlægsbranche, som kun kan fremvise lønstigninger på 0,6 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde