Boligskatterne vil stige fremover. Det forventer danskerne ifølge en ny undersøgelse blandt ca. 5000 brugere af boligportalen Boligønsker.dk.
Samtidig forventer næsten halvdelen af de adspurgte, at der vil blive indført en beskatning på gevinsten fra salget af en bolig.
Syv ud af ti tror på stigende boligskatter inden for fem år. Hovedparten af disse forventer, at den øgede beskatning sætter ind om tre år, mens også mange hælder til, at det vil ske om to år.
Undersøgelsen viser også, at danskerne ikke er specielt bange for stigende renter. Godt nok forventer syv ud af ti stigende renter fremover, men kun tre procent tror på, at renten vil stige meget.
Forventningen til øget skat og højere renter får næsten en ud af to til at mene, at det har en lille negativ effekt på, hvor meget de vil betale for en bolig. For hver femte har udsigterne en stor negativ betydning for, hvad de vil betale.
- Det er forbavsende, at forventningerne til boligmarkedet blot har en stor negativ betydning for, hvad 19 procent af huskøberne vil betale. Forklaringen er nok, at danskerne er et trygt folkefærd, der forventer, at tingene ikke får lov til at gå helt galt, siger Thomas Barfod fra boligportalen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde