Danskerne frygter indbrud

Mange danskere frygter at få besøg af uindbudte gæster i deres hjem.

I en ny undersøgelse fra brancheorganisationen Forsikring & Pension udtrykker over halvdelen af danskerne bekymring for at blive udsat for indbrud.

Knap en tredjedel er mere bekymrede nu, end de var for et par år siden.

Samtidig kender mere end hver fjerde nogen i deres boligkvarter, som har været udsat for indbrud de sidste tre år.

Underdirektør Hans Reymann Carslen fra Forsikring og Pension mener, at den stigende bekymring hænger sammen med indbrudsbølgen, der har hærget private danske hjem de seneste år.

- Vi skal ikke barrikadere os og leve i frygt for indbrud, men der er en lang række mindre ting, man selv kan gøre, der gør livet mere surt for indbrudstyvene, siger han.

Undersøgelsen viser også, at de fleste danskere tager forholdsregler i det daglige for at forebygge indbrud. Typisk lader man lyset brænde, når man er ude eller gemme dyre genstande væk fra nysgerrige blikke udefra.

Samtidig sørger næsten halvdelen for, at der er nogen der tømmer deres postkasse, når de er på ferie.

Til gengæld er det kun en femtedel, der siger, at de vil være villige til at betale for tiltag, der kunne halvere deres risiko for indbrud.

Mere end halvdelen af danskerne frygter indbrud. Alligevel er det kun hver femte, som er villig til at hive penge ad lommen for at forebygge indbrudsrisikoen.

Offentliggjort Sidst opdateret