Det er de billigste ejendomme, boligkøberne jagter for tiden.
En ny analyse fra ejendomsmæglerkæden EDC viser, at der er flere købere til boliger i den billige ende af prisskalaen, end der er ejendomme til salg.
- Vores analyse viser krystalklart, hvilke ejendomstyper, hvilke områder og hvilke prisklasser der er omsætning i - og det er stort set over hele linjen de billigste prisklasser, siger EDC?s kommunikationschef Jan Nordmann.
Kæden har gennemgået den endelige salgspris i mere end 8000 bolighandler og sat det i forhold til, hvor mange boliger, der udbydes aktuelt i tilsvarende prisklasser.
Tallene afslører, at mens der er overefterspørgsel efter billige boliger, er der overudbud i den modsatte ende.
Jan Nordmann understreger, at det ikke er ensbetydende med, at det er umuligt at sælge en dyrere bolig.
- Men når vi befinder os i prislejet over 2,5 millioner kroner, er det nødvendigt at sætte en skarp pris. Her er der relativt set mere til salg, end der sælges, og dermed bliver det de gode tilbud, der sælger, siger han.
Yderpunkterne i analysen er villaer i hovedstadsområdet til mindre end en million kroner. Her er der i år solgt tre gange så mange, som der aktuelt udbydes.
I den modsatte ende finder man villaer på Fyn til mere end fire millioner kroner, hvor andelen af det aktuelle udbud er næsten seks gange større, end andelen af det solgte i 2010.
EDC?s tal viser også, at i Region Hovedstaden koster hver fjerde villa til salg mere end fire millioner kroner, men det er kun 14 procent af de solgte ejendomme, der tilhører samme prisklasse.
- Det er et godt eksempel på, at der er for få købere til det antal ejendomme, der er til salg. Der kan derfor forventes yderligere pres på priserne i denne kategori, siger Jan Nordmann.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde