Danskerne holder fortsat tegnebogen tæt til kroppen. 2010 blev et trist år for dansk detailhandel, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Renset for prisudvikling var der i hele 2010 tale om en nedgang i salget på 0,3 procent i forhold til 2009.
- Stemningen blandt danskerne er simpelthen bare endnu ikke til at shoppe løs i butikkerne, siger Lone Kjærgaard, chefanalytiker i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar til tallene.
Det blev altså ikke til den afgørende vending i danskernes forbrug, som de hårdtprøvede butikker længe har sukket efter. Detailsalget har nu stået i stampe i to år.
- Siden indekset tog et markant dyk i 2008, har det stort set ikke rørt sig ud af stedet. I 2010 har det ligget otte procent under niveauet i 2007, siger Lone Kjærgaard.
Kun ved årets julehandel slog forbrugerne sig lidt løs. Det samlede detailsalg i november og december var 1,1 procent højere i 2010 end i 2009.
- Det er glædeligt, at forventningen om en svagt stigende julehandel i 2010 holdt stik, for detailhandlen har sukket efter en god julehandel.
- Men det ændrer desværre ikke det faktum, at 2010 samlet set har været endnu et hårdt år for detailhandlen, siger økonom i Dansk Erhverv Mira Lie Nielsen.
Danskerne er blevet sparsommelige, mener hun.
- Trods en gennemsnitlig fremgang i de disponible indkomster på ca. seks procent i 2010, så steg privatforbruget kun med ca. to procent, og samtidig er detailhandlens andel af det samlede privatforbrug faldet de seneste par år, siger Mira Lie Nielsen.
Det er fornuftigt for den enkelte families økonomi - men skidt for butiksbranchen, tilføjer hun.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker