Forbrugsvarer er blevet langet over disken i stigende fart i oktober. Og omsætningen er steget i alle tre varegrupper i detailhandlen, viser tal fra Danmarks Statistik.
Salget af beklædningsvarer er steget med 1,8 procent i forhold til september, mens salget af andre forbrugsvarer er steget med 1,6 procent. Forbruget af fødevarer tegner sig for en beskeden stigning på 0,3 procent.
Samlet set er omsætningen i detailhandlen i oktober steget med 1,1 procent, og Danske Bank forudser, at forbruget er på vej op igen.
- Forbrugerne får da også hjælp fra mange kanter - lønningerne stiger generelt fortsat i et pænt tempo, inflationen er lav og renterne er faldet endog ganske meget, skriver banken i en pressemeddelelse.
En øget investering i nye tv-apparater inden introduktionen af det nye tv-signal den 1. november kan ifølge Danske Bank også være med til at forklare stigningen i omsætningen af forbrugsvarer.
Bedre takter på boligområdet og skattelettelser på arbejdsskatten taler også for et 2010 med et stigende forbrug, pointerer banken.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde