DSB kan se frem til konkurrence om de danske togpassagerer. Svenska Järnväger, SJ, sætter fra på mandag hurtigttoget X 2000 ind på strækningen mellem København til Odense.
Det er to år siden, SJ begyndte at køre fra Stockholm og Gøteborg til København - og antallet af rejsende er på den tid blevet fordoblet på ruterne. Og SJs planer om at køre tog i Danmark stopper ikke her.
- København bliver base for vores fortsatte ekspansion i Danmark og et knudepunkt for videre rejser ud i Europa, siger Jans Forsberg, SJ?s administrerende direktør og fortsætter:
- Vi vil køre tog til andre dele af Danmark og på længere sigt til andre større europæiske byer i Europa som for eksempel Bruxelles og Hamburg.
Ud over svenske tog på danske skinner, åbner SJ i december en ny rejsebutik ved Københavns Hovedbanegård.
SJ er Sveriges største jernbaneoperatør. 4500 ansatte arbejder for at få 100.000 togpassagerer frem hver dag.
Også Arriva, der er ejet af et af verdens største togselskaber, Deutsche Bahn, varsler en kraftig offensiv i Danmark, skriver borsen.dk.
Det sker, fordi transportminister Hans Christian Schmidt (V) har udmeldt, at staten vil ændre de tilskud, som staten hidtil har givet til intercitytogene fra DSB.
- Den danske transportminister siger, at intercitytogene skal stå på egne ben, og derfor er denne type kørsel nu interessant for os. Man kan sagtens forestille sig, at vi kommer til at køre intercitytog i Danmark, siger Johnny Hansen, direktør i Arriva.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned