Rigtig mange danske bilister løber fra ansvaret, hvis de kommer til at lave en ridse eller bule på en anden persons bil på parkeringspladsen.
Det viser en ny undersøgelse, analyseinstituttet YouGov Zapera har lavet for forsikringsselskabet Codan.
Undersøgelsen viser, at næsten hver anden dansker - 44 procent - har oplevet at finde en bule eller skrammer på deres bil, uden synderen har givet sig til kende. Og hver femte dansker har oplevet det flere gange.
Skaderne sker oftest på parkeringspladser foran indkøbscentre, biografer og lignende, hvor uagtsomme bilister kommer til at slå døren op i bilen ved siden af, bakke ind i bilen bagved eller lave ridser i lakken med en løbsk indkøbsvogn.
- Noget tyder på, at vi i nogen grad har glemt den gode tone i trafikken. Tallene viser i al fald, at vi ikke er helt så ærlige, som vi selv går og tror, siger produktchef i Codan Lotte Schartau.
Hun henviser til en tidligere undersøgelse, hvor hele 94 procent af danskerne påstod, at de ville lægge en seddel, hvis de kom til at bule eller ridse en anden bil.
- Det overrasker mig faktisk. For danskerne regner det generelt for virkelig dårlig opførsel at smutte fra en "hovsa-bule". Vi hører ofte, at ærgrelsen over uærlige medtrafikanter betyder lige så meget som selve bulen, siger Lotte Schartau.
Flere tusinde danskere må hvert år på værksted med ridser, skrammer og buler i bilen, som er påført bilen, mens den har været parkeret.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub