Flekslånsfesten ser ud til at have tabt pusten. For foreløbig er cirka halvdelen
af nyudstedte boliglån i juli nemlig lån med en fast rente, skriver dagbladet
Børsen.
- Tallene for juli er en forstærkelse af, hvad vi har set i årets første to
kvartaler. Mens kun hver ottende tog et fastforrentet lån i årets første
kvartal, så var næsten hvert fjerde boliglån med fast rente i andet kvartal,
siger cheføkonom i Nykredit John Madsen.
Ifølge tal fra landets største realkreditinstitut, Nykredit, er 46 pct. af de
foreløbige udstedelser i juli lavet til boliglån med fast rente. Til
sammenligning er 48 pct. af udstedelserne rentetilpasningslån - populært kaldet flekslån.
Netop flekslån har på grund af de lave renter været danskernes favoritlån i de
seneste år. Populariteten toppede i begyndelsen af 2009, hvor ni ud af 10 af
alle nyudstedte lån var med variabel rente.
Siden kursen på de fastforrentede 4 pct. lån 5 maj i år kom over kurs 95, har
realkreditinstitutterne haft travlt med at forklare om lånets øgede sikkerhed
samt faren for rentestigninger, der kan gøre fremtiden dyr for flekslånere.
De advarsler ser nu ud til at have bidt sig fast i danskernes bevidsthed, og i
øjeblikket koster et lån på 1 mio. kr. da også kun 1500 kr. mere i månedlig
ydelse end tilsvarende etårigt flekslån med afdrag. Efter skat er forskellen
kun 773 kr. om måneden.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet