Forventningerne til den økonomiske situation er stadig negativ. Den såkaldte forbrugertillid lå i november på -2,4 mod -0,9 i oktober, viser tal fra Danmarks Statistik. Tallet belyser hver måned befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomiske situation.
Dog er der lys forude, da familien Danmark tror på bedre økonomiske tider - både i den private husholdning og for Danmark som helhed.
Cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian peger på, at forbrugertilliden i oktober sidste år nåede ned i -16,6. Og siden har bekymringen for den økonomiske fremtid lagt sig en smule. At der sker et fald nu, mener cheføkonomen skyldes, at mange danskere købte nyt fjernsyn i oktober inden lukningen af det analoge TV-signal - og derfor ikke regner med at købe varige forbrugsgoder i nærmeste fremtid.
- Vi ser derfor ikke dagens fald som en blivende tendens. Vi venter, at forbrugertilliden kommer til at stige, særligt når flexlånerne ser, hvor lav en rente, de ender med at skulle betale i 2010, siger Steen Bocian.
Faldet i forbruget har fundet sted trods stigende indkomster. De danske forbrugere har med andre ord sparet mere op. Baggrunden for den stigende opsparing er netop den stigende bekymring for den økonomiske fremtid samt det store formuefald, som særligt boligejere har oplevet, siger Steen Bocian.
- At forbrugertilliden grundlæggende set er på vej op, er godt nyt for det private forbrug. Det giver grund til at tro, at vi har lagt hovedparten af tilpasningen i forbrugskvoten bag os. Dermed vil den fremtidige indkomstfremgang også kunne ses i forbruget, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker