Skal danskerne ud med den store tegnebog og købe ny bil, er det farven sort, vi går efter.
Tal fra Ford Europa viser, at mere end hver tredje - 37 procent - af alle solgte Ford-modeller i Danmark er sorte, men også at valget af farve i høj grad er et spørgsmål om nationalitet.
Italienere og franskmænd foretrækker cremefarvede biler, tjekkerne er gladest for farven blå end alle andre europæere, og sølv er førstevalget for irerne.
Svenskerne har en forkærlighed for orange, mens favoritten blandt tyrkiske billister er hvid. Og sort og andre mørke farver er populære i Tyskland.
- Bilerne skal jo helst appellere mest muligt til kunderne, og her betyder farver rigtig meget, siger Vince Straw, som er produktstrategi manager hos Ford Europa.
Han understreger dog, at man som bilproducent skal være forsigtige med kun at satse på det sikre.
- Et godt eksempel er Hot Magenta og Squeeze - klar pink og grøn - som vi introducerede med den nye Ford Fiesta. De har begge solgt fantastisk godt, hvilket vidner om, at kunderne også efterspørger et mere individuelt farveudtryk, siger Vince Straw.
Mens man kan finde på at vælge en sprudlende farve til den lille bil, er der i øjeblikket en tendens til, at større bilmodeller såsom MPV og stationcars vælges i de mere jordfarvede nuancer.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde