Danskerne bliver stadigt mere pas på at skifte kronen ud med euro.
En måling foretaget af Danmarks Statistik for Danske Bank viser, at nej-siden er vokset de seneste måneder, og at der nu er flertal for at bevare kronen.
Målingen fra juni viser, at kun 32 procent af danskerne siger, at de helt sikkert vil stemme ja til euroen, mens næsten 48 procent er overbevist om, at de vil stemme nej - en forskel på 15,7 procentpoint.
Danskernes usikkerhed kommer efter en periode med fokus på Sydeuropas dårlige økonomi.
- Der er i den økonomiske debat blevet stillet spørgsmålstegn ved ØMU-konstruktionen - og det har naturligvis også påvirket de danske vælgere, skriver Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank i en kommentar til målingen.
Nej-siden har i dag et solidt forspring på 11,3 procentpoint. Det er den største overvægt af nej-sigere siden 1999, hvor Danske Bank startede med meningsmålingerne.
Samlet set er ca. 11 procent i tvivl, men hælder til et euro-ja, mens 6,8 procent måske vil stemme nej.
- Traditionelt klarer nej-siden EU-valgkampe bedre end ja-siden. Man må derfor forvente, at en afstemning ville resultere i et nej, hvis der blev afholdt valg inden for den nærmeste fremtid, skriver Steen Bocian.
Danskerne har to gange stemt nej til euroen. I 1992 i forbindelse med folkeafstemningen om Maastricht-traktaten og igen ved den særskilte euroafstemning i 2000.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde