Vi bruger mere og mere mobilen - ikke til at snakke i, men til at være på nettet. På et enkelt år er danskernes forbrug af mobildata vokset med 76 procent, viser tal fra IT- & Telestyrelsen.
Telefonselskabet Telenor har spurgt over 1000 danskere om, hvad de bruger al den online tid til - og det er især e-mail, netbank og nyheder, der tjekkes. Også shopping og Facebook trækker.
- Det mobile bredbånd er blevet hvermandseje. Mange vælger at supplere deres fastnetbredbånd med eksempelvis et dataabonnement til telefonen. På den måde kan de tage internet og e-mail med sig, siger Peter Berg, markedsdirektør for Telenor.
Samlet var der i andet halvår af 2008 der 1.055.000 mobildata-abonnementer i Danmark. Det tal voksede på et år til 1.636.000 stk. Og alt tyder på, at udviklingen er fortsat ind i 2010.
Alene på Telenors mobilnet er datatrafikken firedoblet fra juni 2009 til marts 2010.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde