De usikre tider får danskerne til at beholde tegnebogen i lommen. Væksten i privatforbruget har i den grad overrasket regeringens økonomer i negativ retning.
For blot tre måneder siden ventede regeringens økonomer en vækst i privatforbruget på 1,8 procent i år - men i den nye Økonomisk Redegørelse er der skruet kraftig ned på forventningerne med hele 1,5 procentpoint.
Regeringen venter nu kun en vækst i privatforbruget på 0,3 procent i år. Men den tror på, at vi vil svinge dankortet noget mere det kommende år. Næste år vil væksten i privatforbruget stige med 2,4 procent mod forventet 2,3 procent i maj-skønnet.
Regeringen venter, at vækstpakker, hjælp til det fastfrosne boligmarked og udbetalingen af efterlønsbidraget til dem, som opgiver efterlønnen, hvis reformen bliver vedtaget, vil få os til at bruge flere penge.
Der er heller ikke mange lyspunkter at hente i regeringens skøn for, hvordan priserne på boliger vil udvikle sig.
I år vil de i gennemsnit falde med en procent, og næste år er der kun udsigt til en beskeden stigning på 0,3 procent
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub