Krisen har fået danskerne til at spare mere op. Godt nok viser tal fra Nationalbanken, at vi stadig låner flere penge via realkreditten. Men samtidig falder banklånene.
Det viser tal. som privatøkonom i Danske Bank Las Olsen har regnet på.
I oktober steg realkreditlånene med fire milliarder kroner til 1747 milliarder. Men samtidig faldt banklånene med syv milliarder kroner, og også indlånene steg.
Danskernes indestående på såkaldte anfordringskonti - de penge, som er tilgængelige nu og her til forbrug - steg således med en milliard kroner i oktober, korrigeret for sæsonudsving.
Det svarer til 118.000 kroner pr. voksen dansker - eller 20.000 kroner mere end ved udgangen af 2008.
- De hastigt voksende bankkonti er et tegn på, at krisebevidstheden fortsat har tag i danskerne. De fleste har flere penge mellem hænderne end før krisen, takket være skattelettelser og rentefald, siger Las Olsen og fortsætter:
- Alligevel bruger vi mindre, og forskellen ryger altså i banken, og giver dermed et fedtlag at tære på, hvis vi selv skulle miste jobbet eller på anden måde blive ramt.
Privatøkonomen påpeger, at det omvendt også betyder, at der er ganske mange penge at bruge af, hvis krisefrygten aftager.
- Det er grunden til, at privatforbruget formentlig kommer til at stige i de kommende år, hvor mange ellers vil opleve beskedne lønstigninger og skattestigninger, siger Las Olsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde