Danskernes formue fortsætter med at vokse, viser nye tal fra Danmarks Nationalbank. Alene i tredje kvartal steg de finansielle aktiver i husholdningerne med godt 20.000 kroner pr. voksen dansker.
De finansielle aktiver er rede penge, bankkonti, værdipapirer og pensioner. Det er både opsparing og værdistigninger på værdipapirer samt pensionsordninger, der ligger bag de forøgede formuer.
- Den gennemsnitlige dansker er god for 373.000 kroner - og så har vi ikke regnet værdien af boligerne med, men kun gælden i dem, oplyser Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank.
På halvandet år er den gennemsnitlige formue steget med 120.000 kroner.
Udviklingen ser ud til at være fortsat også i det nuværende fjerde kvartal. Privates indestående på bankkonti er steget med yderligere 5,5 milliarder kroner, og den samlede gæld er faldet med 1,7 milliarder kroner.
I løbet af tredje kvartal steg gældsætningen dog, påpeger man hos Nordea. I løbet af halvandet år er gælden steget med 77.000 kroner pr. husholdning - men aktiverne er steget endnu mere.
- Selv om det går i den rigtige retning, er vi endnu ikke helt på samme formueniveau som før krisen. Men genopretningen er fortsat steget her i fjerde kvartal, konstaterer Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea.
Økonomerne mener, at de stigende formuer giver håb om fortsat gang i privatforbruget næste år, hvor man ikke får "medvind" fra skattelettelser og hvor der er risiko for stigende renter.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker