Danskernes formuer voksede sidste år med 319 milliarder kroner til 4347 milliarder. Det viser Realkreditrådets beregninger af Nationalbankens statistik om de finansielle konti for 4. kvartal 2010.
- Vi har i store dele af 2010 set en øget økonomisk vækst, stabilisering af ledigheden og stigende aktiekurser. Det mærkes for husholdningernes formuer, som er i bedring efter finanskrisen, siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.
I snit er hver husstand blevet 116.000 kroner rigere og har nu knap 1,7 millioner kroner. Pensionsopsparingen er vokset med 72.000 kroner, mens aktiebeholdningerne er blevet 80.000 kroner mere værd.
Små stigningerne i boligpriserne har betydet, at boligformuen er løftet med 10.000 kroner. I modsat retning trækker mere gæld for 46.000 kroner og et fald i værdien af obligationsbeholdningen på godt 7000 kroner.
Nationalbankens opgørelse tæller udelukkende den finansielle formue som værdipapirer og gæld. I Realkreditrådets beregninger er værdien af fast ejendom regnet med.
Troels Theill Eriksen, senioranalytiker hos Nordea, ser et spirende privatforbrug men understreger, at udviklingen på arbejdsmarkedet bliver afgørende:
- Den gunstige udvikling giver håb om en fortsat fremgang i privatforbruget i år, da større formuer kan føre til en mindre opsparingstilbøjelighed og et højere forbrug, siger Troels Theill Eriksen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde