Situationen er håbløs for mange danskere, som er havnet på listen over dårlige betalere. Mange er i årets første tre måneder røget længere ned i det økonomiske søle og blevet endnu dårligere til at betale afdragene.
Det viser en opgørelse fra Debitor Registret. Her er danskernes gæld steget med 481 millioner kroner - en stigning på 38 procent i forhold til sidste år.
Til gengæld er der ikke registreret flere nye dårlige betalere end normalt, siger administrerende direktør i Debitor Registret Birger Baylund.
- Det betyder, at det er de samme personer, som kommer til at skylde mere og mere, siger Birger Baylund.
Han kalder situationen for den værste i 15 år. Hos registret kan man konstatere, at der er kommet langt flere skyldnere i den alvorlige kategori 3, hvor folk bliver smidt ud af deres bank eller mister deres bolig.
Ifølge Birger Baylund er det typisk personer, som ikke lige har fået betalt avisabonnementet, internetregninger og andet "småtteri", som havner i kategori 1.
Man havner typisk i kategori 2, hvis man ikke får afdraget på sit forbrugslån eller kontokort, mens den tunge kategori 3 dækker over tvangsauktioner og konkurser.
Siden årsskiftet er der kommet 43.223 nye sager i alt mod 28.756 i samme periode 2009 i Debitor Registret, som landets andenstørste skyldnerregister.
Cirka 55 procent af de registrerede skyldnere er i den alvorligste kategori 3.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde